Mit navn er Vibeke Schellerup Reese, årgang 1963
Jeg driver Nordjyllands DyreAdfærdsklinik (NDA), Organisationen for Service og Socialhunde i Danmark (OSS).
Igennem årene har jeg udviklet mit eget trænings system Reese Præventive Trænings Metode (RPTM). Hvilket ikke er nogen nyopdagelse på nogen som helst måde, men måden som vi sammensætter og bruger de videnskabeligt beviste indlæringsmåder samt måden at håndtere dyr på. Vores tilgang og dybe inderlige respekt for dyrene bunder i videnskabelige studier.
Jeg er først uddannet Kedelsmed på Aalborg Værft, derefter læste jeg til Maskinteknikker, men dyrene fyldte så meget i mit liv og min hverdag at jeg valgte at uddanne mig til dyrepasser i Aalborg zoo. Hvor jeg sidenhen trænede Afrikanske løver og Sibiriske Tigre, Kameler og andre dyr.
Min store interesse var og er dyrenes adfærd, håndtering og træning af dyr 100 % på deres premisser. Hvilket vil sige at jeg var nødt til at studere kommunikation af forskellige dyrearter. Hver gang jeg skal samarbejde med et dyr, genopfrisker jeg lige omkring deres adfærd, kommunikation og naturlige tilgang til mennesker inden jeg går i gang.
Efter endt uddannelse i Aalborg zoo, valgte jeg at videreuddannede mig forskellige steder i verden. Bla. Har jeg rejst imellem Danmark og USA i 18 år, flere gange om året og studeret ulve og ulvehybrider. Hvor jeg bla. Har taget en del kurser i Wolf Park Indiana. Derudover har jeg bla. I USA været på kurser i Delfin og Spækhugger træning.
Mit seneste eventyr var 3 mdr. i Malangen i Norge hvor jeg arbejdede med og kørte slædehunde. En fantastisk oplevelse og rig på lærdom omkring hvordan disse hunde reagerer. Samt at jeg lærte at køre hundeslæde, både alene og med gæster i.
Jeg har trænet og ligeledes haft mange forskellige dyr i mit hjem. Jeg er taknemmelig for at min dejlige ægtemand altid har støttet mig i mine skøre ideer. På vores landsted har jeg haft heste, hængebug svin, ræve, katte og naturligvis en masse hunde som jeg har trænet alle sammen i forhold til deres naturlige adfærd.
Jeg uddannede mig som adfærdsbehandler som jeg har arbejdet professionelt som siden jeg startede Nordjyllands DyreAdfærdsklinik i 1996.
I 2011 udgav jeg min første bog i Japan, hvilket blev til en stor succes og udviklede sig til at jeg blev inviteret derud og holde foredrag på JAPDT 2 år i træk. Efter 2 år blev jeg spurgt om jeg ville komme og holde seminarer forskellige steder i Japan, hvilket jeg gjorde.
I 2014 udviklede jeg et uddannelses system til Japan som jeg og min mand er 2 gange af 7 uger om året i Japan og undervise i.
Vi har op mod 500 elever i Japan og en stor staff. Vi har en lille sød 64 kvm lejlighed i Nerima, Tokyo hvor vi bor når vi er derude, så vi behøver ikke slæbe en masse kufferter med.
Med jævne mellemrum har jeg elever her på klinikken, både studerende klasser og folk i arbejdsprøvning. Hvis du/i gerne vil høre mere om hvad vi/jeg laver er i velkommen til at ringe til klinikken på 40 10 25 26