|
Vibekes færden i verden:
3 Classic Kong legetøj og 3 Boomer bolde sponsoreret til løve ungerne af Maxizoo Aalborg, hvilket vi er dybt taknemmelige over. Mange tak til Maxizoo Aalborg.
Kruuse Danmark har sponsoreret 4 Classic Kong i størrelserne L-XXL 4 af hver , 12 i alt. Mange tak det er vi glade for.
Mangler stærk tov der kan slåes knuder på samt andet stærkt legetøj til ungerne. Alle sponsorarter modtages med taknemmelighed.
Ønsker du at sponsorere noget til løveungerne, skriv venligst til Vibeke på mail: vibeke@reese-nda.dk
Løve ungernes træning
Da jeg stadigvæk har problemer med at få skriften rettet til, mangler der desværre mange træninges opdateringer på løveungerne træning. derfor når det er bragt i orden vil jeg fortsætte med at skrive fra den pågældende dato. Der vil så mangle en del dage som jeg nok skal få puttet noget ind om.
De er jo store nu og snart vil jeg ikke få lov til at gå ind til dem længere øv.
Der har ikke været træning siden d. 14/12-09 grundet sygdom og uheld blant dyrene.
Mandag d. 4/1, 7 mdr. 11 dage gl.
Startede med bandit og Vibse sammen. Normalt er det den bedste kombination da Vibses ro påvirker bandit. Men i dag var de noget kørt op.
De fik lov til at løbe lidt ude på gangen og kigge ned til tigrene. Det syntes de var spændende. De er ikke så stabile i indkald medn de kom da tilsidst.
Baloo og Belinda var også ude på gangen og løbe. Begge kom meget fint på indkald. Alle fire var rigtig dygtige til både sit og T.S. Efter træning fik Vibse og jeg en herlig kæletur i mellemhegnet
Torsdag d. 31/12, 7 mdr. 7 dage gl.
13 graders frost så de andre løver var i buret ved siden af. Ingen problem men alle 4 unger på samme tid under træningen var lidt mkere kaotisk. Det er mest optimalt at have dem 2 og 2.
Havde aftalt med dyrlægen at træne med at give dem injektion i skulderen i stedet for at træne blodprøver. det gik fint lige bortset fra at alle vil være med på en gang. For eftertiden vil jeg kun have dem 2 og 2.
Mandag d. 14/12-09 6 mdr. 22 dage gl.
I dag hjalp en mandlig dyrpasser mig. Desværrre blev fordelingen da vi skilte ungerne fra hinanden.
Bandit og belinda sammen
Vibse og baloo sammen
Bandit og Belinda i det første bur. Bandit vil slet ikke acceptere andre end mig til at håndtere ham. Han var MEGET obs på dyrepasseren. Han skulede meget efter ham selv om han bare sad i buret.
Det lykkedes ikke dyrepasseren at komme til at røre ham med sprøjten før vi stod udenfor buret og det blev gjort imellem tremmerne.Selv da vi kom udenfor buret hvæsede han af ham. Dog hjalp det at jeg fløjtede og gav kød bare han kiggede på Mikkel. Til sidst kunne han røre ham med sprøjten hvor han ikke sagde noget men kun trak lidt i poten ind i mellem.
Belinda kørte op men ikke med på Bandits vogn af agggression overfor hjælperen.
Vibse og Baloo, gik fint ud og hilste på hjælperen da han sad i midterburet. Dog med sænket hoved i starten men kun meget kort med usikkerheden. Dyrepasseren kunne endda prikke dem da vi var i midter buret uden problemer.
Bandit: var MEGET utryg ved at Mikkel var i buret for at tage ”blodprøve”. Det lykkedes, efter noget snerren og visen tænder, at hjælperen fik lov til at prikke ham mens vi stod udenfor træmmerne Belinda: var meget urolig og havde svært ved at få lov til at deltage i træningen da vi var udenfor tremmerne for Bandit. Han møvede hende væk. Men det lykkedes lidt.
Vibse: var meget kælen og samarbejdsvillig, hun var total upåvirket af Mikkels tilstedeværelse og at han prak hende. Hun er god til at komme ”op” ad tremmerne på kommando
Baloo: var lige så god og samarbejdsvillig som Vibse. Han er også rimelig til at komme ”op” ad tremmerne på kommando
Alle 4 er dygtige til at forstå når jeg siger ”slut” og ”bliv” så jeg kan forlade buret. Der er næsten ingen forsøg på at komme ud nu og hvis de prøver er de nemme til at forstå at de de skal blive.
Torsdag D.10/12-09, 6 mdr 18 dage gl.
Jeg havde planlagt hjemmefra at jeg ville have en hjælper med ind til at prikke med sprøjte under halen mens jeg holdt dem i Stå med T.S
Baloo og Belinda sammen i det første bur.
Vibse og Bandit var sammen i det nederste bur.
Dyrpasseren der hjalp mig skulle "styre" sprøjten
Baloo: kiggede bagud efter dyrepaseren nogle gange men fandt sig fint i at der var en fremmede der ”prak” ham.
Vibse: var fløjtende ligeglad, bare hun fik et fløjt, godbider og ros. Hun elsker at få ros.
Bandit: var overhovedet IKKE imponeret af at der var en fremmede med inde. Vi startede med dem i mellem buret hvilket nok var en stor fejl. Der er ikke ret meget plads og de følte sig sikkert presset. Først slog han ud efter dyrepasseren, næste gang viste han tænder og hapsede.
Jeg sagde ”slut” og han stoppede også men han holdt øje med og skulede efter dyrepasseren.
Selv inde i buret skulede han efter hende, så jeg besluttede at hun ikke skulle have mere kontakt til ham
Vibse: lavede også udfald efter dyrepasseren i mellem buret, men syntes det var rimeligt okay inde i buret. Hun stoppede også på et ”slut”.
Alle 4 har været trænet i prik med sprøjten ude i mellemburet så det er ikke fremmede for dem. Det fremmede er at det var en anden end mig der gjorde det.
Mandag d.7/12-09. 6 mdr. 15 dage gl.
Jeg var stadigvæk temmelig syg men det viste de ikke egentlige reaktioner overfor men måske det var derfor de var lidt opkørte.
De var igen delt 2 og 2. Vibse og Bandit sammen. Baloo og belinda sammen. Det er den aller bedste fordeling, fordi Baloos ro smitter af på Belinda og Vibses ro smitter af på Bandit.
Ellers skal de gerne være hunner og hanner sammen.
Jeg kan godt se på videoen på min måde at tackle løverne på at jeg ikke har det så godt.
Jeg prak dem med en sprøjte, forskellige steder på kroppen for at de skal vænne sig til at blive stukket.
Bandit: var den der virkede mest påvirkelig af at jeg var sløj, men han var god til at komme og tage kontakt.
Baloo: virkede slet ikke berørt af det, han var nem at arbejde med.
Vibse: virkede måske en smule påvirket af det men det er svært at vurdere om det var fordi der ikke var nogle af de faste dyrepassere.
Belinda: en urolig lille sjæl. Hun vil gerne det hele på samme tid og giver ikke sig selv tid til at gøre noget ordentligt færdigt.
De virker helt fortrolige med at blive stukket med en sprøjte.
Torsdag d.3/12-09 6 mdr. 11 dage gl.
Jeg var dårlig med ondt i halsen og ondt i ørerne. Det var vigtigt at se hvordan løverne reagerede på at jeg var svag, så jeg tog til træning.
Jeg træner dem nu to og to
I dag blev de lukket fra med en af hver køn sammen. Den værst tænkelige ”blanding”. Bandit og Belinda sammen, Vibse og Baloo sammen. Bandit og Belinda hidsede hinanden fuldstændig op til at køre højt tempo. De hidsede hinanden op til at tingene skulle køre stærkt. Baloo og Vibse var totalt stille og rolige og koncentreret. Det bedste vil være at have hannerne sammen og hunnerne sammen, derved supplerer de hinanden i ro langt bedre, tror jeg
Men ingen reagerede på at jeg var svag.
Jeg tror ikke deres instinkter til at reagere på et svagt individ er ”vågnet” endnu.
Så er der dømt hygge. Foto Pernille Rutkowski
Mandag d. 17/9-09
I dag kunne jeg ikke træne løveungerne da de var gået ud sammen med de voksne. derfor begyndte jeg at indlære fløjten hos tigerungernes mor. Hun forstod meget hurtigt hvad det betød. jeg legede lidt rundt for at se hvad hun var bedst til at tilbyde. Det endte med at vi trænede dæk og åbne mund. En kanon træning
Torsdag d. 10/9-09
Kanon træning i dag. Startede med at sætte mig inde hos dem og nusse og lege med dem uden legetøj. hentede kød derefter. De var stadigvæk lidt vilde i starten men fandt hurtigt ind i rytmen med at det kun er dem der sidder ned og er rolig der får et fløjt og et stkke kød. Selv banduít kom efter det til sidst. Jeg tog hele kassen med legetøj og stillede på gulvet. Den var lidt farlig syntes de. Belinda sneg sig noget omkring og hvæsede af den. Baloo var den første til at tage legetøj. Vi sluttede af med en hurtig træning mere. det var en rigtig god dag.
Mandag d. 7/9-09
I dag grugte jeg det meste atf tiden med at observere dem og deres personligheder, og de har virkeligt store personligheder hver i sær.
En af dem, jeg tror det var baloo, havde slæbt et større ben op på hylden hvor der var vild kamp om benet, smil. Bandit havde et meget mildere udtryg i ansigtet i dag og da jeg havde lullet mig ind i det langede han ud efter mig og hvæsede. Dog havde han ikke kløerne fremme.
Derefter hentede jeg kød og vi trænede, alle har fin forståelse for at man kommer længst med at stå på gulvet. belinda er dog den der har sværest ved at huske det, smil.
|
Giv mig så den guffer!
Foto: Pernille Rutkowski |
Gå, det er mit ben
Foto: Pernille Rutkowski |
Belinda vil ikke lade mig gå
|
Tordsag d. 3/9-09
I dag startede vi tidligt og jeg valgte at starte med at gå ind til dem og nusse for at de ikke kommer ind i vanen med at jeg altid kommer med kød fra morgenen. Dyrepasserne fortalte også at de snuser helt vild efter kød når de kmmer ind til dem. De har helt klart forstået hvad kød er, mums.
Da vi havde hygget og kælet ca. 10 min. skar jeg kød til dem og gik igang med at træne. I dag var kødstykkerne Oryx Antilope. Det var de lidt usikre på at tage. Men at starte på den måde gav en dejlig ro under træningen. At putte kød i Kong og give dem er et hit.
|
Så er der futtog
Foto: Pernille Rutkowski |
Mandag d.31/9-09
I dag kom vi igang til tiden. Træningen er meget ensartet for tiden og jeg indlærer ikke noget nyt. Arbejder stadigvæk på at ungerne lærer noget mere ro omkring trænings sekvenserne. De var noget oppe at "ringe" og meget aktive i dag.
Torsdag d. 27/8-09
I dag kom jeg igang sent så der var ingen leg med egetøj i dag men derimod trænede vil både navn, nej og sit.
Den lille hun er jo døbt Belinda, den mindste han Baloo, den anden han Bandit og sidste hun Vibe.
Bandit leer virkeligt op til navnet. Han kan blive den største udfordring. Han hvæser og bruger kløerne når han tager imod kød. Belinda er utrolig blid og venlig, Baloo ligeså rar og rolig. Vibe er noget mere sky og tilbageholdende. Men alle 4 forstår nu at hvis de vil i kontakt med mig skal de sidde. Der skal trænes stabilitet nu.
Mandag D. 24/8-09
ENDELIGT KAN JEG KOMME PÅ NETTET IGEN
Det er deres 3 mdr.s fødselsdag i dag.
Da dyrepasseren havde lukket moren fra, hoppede ungerne ud på gangen, så dagen startede med at vi legede lidt på gangen og derefter "fangede" dem og puttede dem i buret. Når en var puttet ind og man hentede den næste var den første hoppet ud igen, smil.
Først fløjt og kød. Alle, også den lille hun ville have kød. Så træningen i dag endte jeg med 4 løveunger der kravlede helt op på skødet af mig for at få et stykke kød. Den mellemstore han har jeg døbt Baloo og den lille hun Belinda.
Torsdag D. 20/8-09
I dag præsenterede jeg dem for fløjten og et stykke kød lige efter. Det var sjovt. de kunne ikke rigtig finde ud af om de var bange for det eller om de turde slikke på det. De startede med at slikke på kødet og derefter fandt de ud af at tygge i det mens jeg holdte det. Kun den mindste at hunnerne ville slet ikke have noget. Vi sluttede med legetøjet. En sjov træning
Mandag d. 17/8-09
I dag var leg med alle legesagerne igen. de kommer nu og vil gerne lege sammen med mig med legesagerne.
Næste gang præsenterer jeg fløjte og kød.
Dagen i dag var kun leg.
Leg med qulan kuglen
Foto: Pernille Rutkowski |
Leg med tyggeben
Foto: Pernille Rutkowski |
Mandag D. 13/8
I dag havde jeg 5 stykker legetøj med. En rød gummi/plast bold til godbidder, en lille qulan kugle til godbidder, en lille rød Kong, et tyggeben i gummi/plastik og en rød terning til godbidder. Da nyhedens interesse for legetøjet var dæmpet lidt og de begyndte at overfalde mig, trænede vi lidt "nej", det er de allerede dygtige til.
|
Hmmm, en firkantet bold
Foto: Pernille Rutkowski |
Det er min, væk
Foto: Pernille Rutkowski |
Leg med lille Kong
Foto: Pernille Rutkowski |
Mandag d. 10/8
I dag havde jeg igen noget nyt legetøj med. De er nu mere trygge ved at vi leger sammen. "nej" har de rigtig godt fat i nu. De spiser kød nu og torsdag starter vi på at køre fløjten ind hos dem via kød stykker
Torsdag d.6/8
i dag havde jeg legetøj med, men desværre kun 2 ting så der var 2 der ikke havde noget at lege med. Jeg begyndte at træne "nej" med dem for at stoppe bideriet. Det går fint
Mandag d. 3/8
Første dag uden tigerne, meget meget trist og underligt. Kors hvor jeg savner dem:-(
En god socialisering med løveungerne, nu kan de bide hårdt og de har mega kraftige klør allerede. En hoppede ud på gangen som jeg måtte hente tilbage, en anden bed både fotografen og mig. En herlig dag.
Tigeren Pamir og de ca. 2 årige tigerungers træning.
|
Sibirisk tiger der strækker sig
|
Torsdag d. 30/7
Det første jeg gjorde var at opholde mig inde hos løveungerne og socialisere dem på clicker, fløjte og mig. De legede både med fløjten og clickeren. En af de små hunnner kastede hele hendes kærlighed på clickeren. Den overlevede, armbåndet blev revet over men clickeren fik kun nogle ridser.
Her til morgen kunne jeg kun træne en lille smule med tigerne grundet at de skulle bedøves senere på dagen for transport til deres nye hjem i Sverige.
Vi tog deroppefra kl. ca. 09.00 og var deroppe igen kl. ca. 11.30. Da vi kom var to af hunnerne blevet flyttet ud i transportkasserne men Cody og en hun var inde i samme bur. De var lidt forvirrede og kunne naturlgvis ikke forstå hvad der skulle ske og skete. Jeg gik ind bag yderhegnet og lavede lidt dæk med dem. De gik fint i dæk begge to. Cody var den mest rolige som sædvanligvis. Så blev hunnen lukket over i buret ved siden af og en dyrepasser kom med bedøvelses geværet. Først blev Cody "skudt", han løb noget rundt og forsøgte at få pilen ud af låret hvor den sad. Han faldt nu hurtigt til ro. Lige efter Cody var blevet skudt blev søsteren "skudt" hun var noget mere urolig og valgte desværre at lægge sig til at sove oppe på hylden i buret. Da beggge sov gik en dyrepasser ind og tjekkede at de var helt væk før 4 mand begyndte at løfte dem ud i hver deres kasse. Hunnernes bedøvelse var reguleret til et dyr på 100 kg. Codys var til ca. 115 kg.
|
Cody sover godt inden han skal i kassen og videre til hans nye hjem i Sverige
Foto: Pernille Rutkowski |
Cody som er min yngling hjalp jeg med at bakse det sidste stykke ind i kassen. Men jeg fik mulighed for at sige pænt farvel til dem begge to inden de blev båret ud og igen da de lå pænt i deres kasser. Desværre kan jeg ikke få lagt billederne af det ind før min computer er blevet lavet. Den laver knuder men øjeblikkeligt den er i orden vil der komme nogle dejlige billeder ind af tigernes "pakning". Jeg er meget ked af at jeg ikke fik sagt farvel til de 2 hunner der var pakket inden jeg kom men så må jeg jo til Sverige og besøge dem.
Det var mere vemodigt at sige farvel end jeg havde forventet. Jeg er kommet til at hjolde inderligt af dem :-(
|
En løveunge der angriber sin træner
Foto: Pernille Rutkowski$
|
Pamir og Vibeke. Foto: Pernille Rutkowski |
Target Stick træning med tiger unge.
Foto: Pernille Rutkowski |
Kameltræning Mandag d. 23/2-09.
Jeg havde aftalt med dyrepasserne i Syd Amerika afdelingen, at vi skulle prøve at træne mere intenst med kame hannen Cæsar,som mistede sin mage i november 2008. Nu er han ensom og virker ked af det. Samtidigt mener dyrepasserne at han keder sig.
De var startet med at træne ham ind på TS. De havde gjort et fantastisk stykke arbejde med ham.
Da vi gik ned for at teste ham, viste det sig at han var temmelig dygtig til at følge den. De havde brugt fløjte istedet for clicker, så de ville gerne se om de bedre kunne bruge sådan en i stedet for fløjten.
Udtrykket "stædige kamel" ved jeg nu hvor kommer fra, smil. Kameler er sjove at træne med, men han skal nok selv bestemme hvor længe han gider det.
De havde trænet ham godt og grundigt ind på en lille fin T.S som han var meget stabil i. Da han godt kan blive noget voldsom overfor dyrepasserne, har de valgt ikke at gå ind til ham og træne. I stedet har de lavet en utrolig lang T.S som de kan nå helt ind i anlægget med.
Den syntes Cæsar nu var farlig. Jeg tror han var overbevist om at den spiste kamelhanner, for da de viste mig hvor dygtig han var og de skiftede til den lange T.S, gik Cæsar helt i baglås og ville slet ikke hen til lågen hvor vi stod.
Da vi stillede den op ad lågen, og brugte den lille et andet sted langs lågen kom han tilbage og ville gerne arbejde igen.
Det lykkedes at få ham til at tage kontakt til den lange T.S nogle gange ved langsom tilvænning til den. Vi sluttede da der ikke var flere belønninger i bøtten, tog op og lavede nogle flere, og gik igang igen. Det gik ikke så hurtigt med at starte ham op igen, men det gik da. Vi stoppede da han var kommet godt igang, så vi sluttede med succes.
Vi blev enige om at dyrepasserne helst ville arbejde med fløjte, det havde de nu vænnet sig til og det var det Cæsar forstod. Han kørte også godt på clickeren men vi valgte fløjten.
Jeg tog hjem og lavede en mere uddybende træningsplan til hans videre træning som så vil blive fulgt.
Stor og lille T.S meget tæt sammen. Lige før skiftet fra lille til stor.
Foto Sari Bungdaard. |