Aggression på og udenfor træningspladsen
 
Klik for at se billedet i original størrelse
    Harmoni og ro mellem dyr
    og menneske
 
Utroligt mange fortvivlede hundeejere ringer og siger at deres hund er aggressiv. 90 % af gangene oplever vi ikke en aggressiv hund. Derimod oplever vi en bange og usikker hund, som ikke ser anden udvej for sig selv end at udvise aggression for at få lov til at være i fred.
 
Aggression har overlevelsesværdi for, ikke kun hunde, men alle levende individer.

Aggression udvises for at få andre hunde, dyr eller mennesker til at holde sig på afstand. Det er med til at sikre at man kan få lov at beholde sine ting i fred (ben, legetøj, sovepladser osv.)
 
Ofte hører jeg fra ejere, at hunden springer ud i snoren efter andre hunde og "flipper helt ud" når de går tur og den ser en anden hund.
Men jeg hører også ejerne fortælle, at når hunden ikke er i snor så løber den lige hen og hilser, ignorer den anden hund eller ligefrem opfordrer den anden hund til leg. De nævner også ofte, at hunden har rejst børster når den er i snor.
 
Klik for at se billedet i original størrelse
 
Bad to the Bone
 
 
 
 
 
 
 
 
 
En selvsikker hund rejser ikke børster. Formålet med at rejse børster er, at komme til at virke større. En selvsikker hund har ikke brug for at virke større, dens fremtræden er nok til at den ikke behøver puste sig op.
 
Hvis man kigger på de vilde ulve eller hunde, ser man at børsterne rejses oftere og mere intenst hos laverestående individer. Alphahannen og tæven gør det ikke eller også meget sjældent.

Når hunden rejser børster og laver udfald imod andre hunde. Uanset om det er på eller udenfor træningspladsen, bør man som hundeejer tolke det som at hunden har behov for hjælp til at styre situationen.
De fleste hundeejere reagerer ved at skælde hunden ud. Både fordi det er frygteligt irriterende at den gør det, men også fordi man bliver flov over at ens hund opfører sig på den måde.

Problemet kan afhjælpes igennem træning af både hund og ejer.
Ejeren skal lære, hvordan han kan hjælpe sin hund så den ikke føler den skal tage ansvar for, at den fremmede "slemme" hund holder sig på afstand af dem. Samt hunden skal lære, der findes andre hunde end den selv i hele verden. Måske kommer den ikke til at elske andre hunde og leger med dem uden snor, men den skal lære at acceptere de andre godt må være der, og det ikke er farligt. Den skal lære, at tro på at ejeren tager ansvar for situationen og især, at ejeren fuldt ud er i stand til at klare situationen.
 
Sådanne reaktioner hos hunde kan undgåes hvis det korrekte samarbejde, kammeratskab og kontakt mellem hund og ejer oparbejdes fra det tidlige hvalpestadie.
 
Hvis det er gået skævt og hunden udviser aggression så fortvivl ikke, det er yderst sjældent at jeg har oplevet, det er gået så langt at der ikke kan gøres noget. Ring til en proff. adfærdsbehandler og få hjælp.
 
Lad være med at fare ned og kastrere hunden, i dén tro at dét løser problemet, ring først.

En kastration kan være katastrofal for hundens adfærd, hvis det gøres på det forkerte tidspunkt i hundens adfærdsmønster.
 
 
Vi kommanderer ikke med hunde, vi kommunikerer med hunde.